Balkasanijn 9
3730 Nexø
STRANDBUNGALOW FÅ SKRIDT FRA BALKA STRAND
Balka Strand er et af de steder, hvor Bornholm viser sig fra sin mest afslappede side. Hvidt sand, marehalm, fyrreskov og det lave, klare vand smelter sammen til et kystlandskab, som generation efter generation vender tilbage til. Her leves sommeren i bare tæer, med saltvand i håret og dagen styret af solen snarere end af uret.
Fra Balkasanjn 9 tager det kun få minutter at gå til stranden. Er vinden rigtig, kan bølgernes rolige rytme høres fra haven, og havets sang bliver en naturlig del af hverdagen.
Huset kalder ejerne selv en strandbungalow. Det er en god beskrivelse. Ikke et sommerhus med store armbevægelser, men et ukompliceret fristed, hvor det enkle sommerliv får lov at fylde. De 60 m² er indrettet med tre soveværelser, to opholdsrum og en planløsning, hvor det meste af livet naturligt flytter ud på terrasserne, så snart temperaturen tillader det.
Den store grund er overraskende privat. Indhegnet og omgivet af grøn beplantning giver den plads til leg, udeliv, grillmiddage og lange sommeraftener under åben himmel. Her er højt til himlen og ro omkring sig – selv midt i højsommeren.
Balka Strand er et højtelsket sommerområde. I klitterne ligger Dunes Beach Camp og Restaurant Dunes, drevet af holdet bag Kadeau, som med nyligt tre Michelin-stjerner i København, har sat Bornholm på det gastronomiske verdenskort. Her mødes strandliv, natur og madoplevelser på en måde, som passer overraskende godt til områdets rolige karakter.
Fortsætter man få minutter mod syd, venter Snogebæk med røgeri, restauranter, caféer, små specialbutikker og havnemiljø. Det hele kan nås til fods eller på cykel, og bilen får ofte lov til at stå stille det meste af ferien.
Balkasanjn 9 er først og fremmest et sted for dem, der søger nærheden til havet. Et sted, hvor beliggenheden er den største luksus, og hvor sommerhuslivet stadig handler om det, det altid har handlet om: strand, lys, natur og tid sammen. Huset kan optimeres alt efter drømme og ambitioner, men beliggenheden er indiskutabel.
| KONTANT | 1.985.000 kr. |
| UDBETALING | 100.000 kr. |
| EJERUDGIFT/MD | 1.121 kr. |
| BOLIGAREAL M2 | 60 |
| GRUND STØRRELSE M2 | 925 |
| VÆRELSER | 3 |
| KÆLDERAREAL M2 | 0 |
| BYGGEÅR | 1948 / 1974 |
| ENERGIMÆRKE | |
| Type | Fritidsbolig |
| SAGSNR. | E2654 |
BLIV KONTAKTET