Grevens Dal 42
3760 Gudhjem
GREVENS DAL – SOMMERHUS MED HAVUDSIGT
Højt over Gudhjem ligger en lille samling helårshuse og enkelte sommerhuse med udsigt over Østersøen. Herfra følger blikket den ubrudte horisont helt til Christiansø, mens lyset ændrer havet time for time.
En udsigt man aldrig vænner sig til og som kan være svær at give slip på. Havet følger med rundt i huset. Fra spisebordet. Fra sofaen. Fra de små blyindfattede vinduer over køkkenvasken, hvor selv den mest hverdagsagtige opvask får et øjebliks stilhed over sig.
Huset er opført som sommerhus i 1940 og rummer præcis den stemning, mange forbinder med barndommens ferier på Bornholm. Trælofter, brændeovn, skrå værelser og en have, der falder ned ad bakken mellem frugttræer og grønne kroge. Træterrassen giver sol dagen lang - foran og bag huset.
Samtidig er det et hus, som kalder på nye idéer. Planløsningen er uprætentiøs med to værelser på første salen og stuer og køkken i midterste plan. Især underetagen rummer muligheder for den, der har lyst til at gentænke rummene. Her er værksted, disponible rum og en lille havestue, som med de rette greb kan blive en naturlig del af sommerlivet.
Men først og fremmest køber man ikke huset. Man køber beliggenheden. Man køber en udsigt og man køber muligheden for at have et sommerhus i selveste Gudhjem.
Man køber de få minutter ned gennem Gudhjems stejle gader. Morgenbadet i Møllers badekar. Isen på havnen. Lyden af færgen mod Christiansø. Solnedgangene ved Norresân. Aftenerne på terrassen, hvor havet fylder hele horisonten. Man køber sig ind på en af de fineste steder på hele moderjord.
Og man køber en adresse, som meget sjældent bliver ledig.
| KONTANT | 4.500.000 kr. |
| UDBETALING | 225.000 kr. |
| EJERUDGIFT/MD | 3.890 kr. |
| BOLIGAREAL M2 | 83 |
| GRUND STØRRELSE M2 | 272 |
| VÆRELSER | 4 |
| KÆLDERAREAL M2 | 20 |
| BYGGEÅR | 1940 |
| ENERGIMÆRKE | |
| Type | Fritidsbolig |
| SAGSNR. | E2660 |
BLIV KONTAKTET