Luk fuldskærm

Kirkevej 10 1 15

3760 Gudhjem


BEDSTE UDSIGT OVER GUDHJEM OG HAVET

Hvor ofte afgår det legendariske passagerskib Ertholm til Christiansø? Et væsentligt og nostalgisk spørgsmål for mange, der elsker Gudhjem. Og netop dette får du rig mulighed for at følge fra din ferielejlighed på toppen af Gudhjem. Lejligheden har med sin hjørneplacering en helt fænomenal udsigt til både havet, Gudhjem Kirke, byens smukke tage og Bokul.

På toppen af Gudhjem ligger Casa Blanca. Et lille ferieparadis med blot 20 lejligheder, tilbagetrukket fra byens sommerliv, men stadig få minutters gang fra havnen, klipperne og de stejle små gader, der gør Gudhjem til noget helt særligt.

Den etværelses lejlighed på 52 m² ligger på 1. sal, og her har man alt, hvad man behøver for at skabe sit eget lille fristed på toppen af Gudhjem.

Værd at fremhæve:
• Suverænt beliggende ferielejlighed med en stor hjørneterrasse i hele lejlighedens længde
• Åbent og stort rum med plads til både spisebord, sofa, køkken og dobbeltseng
• Sofa i stuen kan omdannes til sovesofa
• Stort og rummeligt badeværelse
• Terrassen har eftermiddags- og aftensol
• Der er adgang til flere fælles terrasser
• Stor opvarmet udendørs pool, som netop er blevet renoveret
• Velordnet ejerforening
• Få minutters gang til havnen, klipperne og alt det gode, byen har at byde på
• Gode shopping- og spisemuligheder lige om hjørnet

Til lejligheden hører en smuk og stor gårdhave med klipper og græs samt en stor nyrenoveret pool. En suveræn og nem feriebolig, som kan bruges hele året.

Sommeren giver sig selv med liv og masser af soltimer, men om vinteren er her en helt særlig ro og ånd over Gudhjem, som er mindst lige så charmerende som byen i højsæsonen. Der findes ingen smukkere by i Danmark end Gudhjem.


BLIV KONTAKTET


FØLG OS PÅ INSTAGRAM