Rådstuestræde 3 st 2
3770 Allinge
FØRSTE PARKET I SANDVIG
Lige dér, hvor man allerhelst vil være. Mellem badebroen, saunaen, sandet, Hammerknuden og havet ligger Rådstuestræde 3, st. 2 – med første parket til alt det, der gør Sandvig til feriemindernes højborg.
Foran lejligheden er der næsten ikke noget mellem dig og Østersøen. Fra stuen og det ene soveværelse ser man direkte ud over vandet, klipperne og livet langs strandpromenaden. Man kan følge morgenbaderne fra første kop kaffe, se folk på vej mod Hammerknuden og holde øje med, om der er plads på badebroen. Sandstranden ligger få skridt væk, og om vinteren er der omtrent lige så kort til saunaen mellem klipperne. Og så er der selvfølgelig Folkemødet, Gæsten, alverdens gastronomiske fyrtårn, Wonderfestival med meget mere - der alt sammen er i gåafstand.
Lejligheden ligger i stueplan fra gårdsiden, og det giver den noget, vi er ret vilde med. Man går direkte fra lejligheden ud i den lille, frodige fælles gårdhave, hvor der er læ og aftensol. Hav og morgenlys på den ene side. Gårdhave og aftensol på den anden.
Indenfor er lejligheden enkel, lys og lige til at tage i brug. To gode værelser, opholds- og spisestue, køkken og bad – og udsigten som den ret ubestridte hovedperson. Fra både opholdsrummet og soveværelset er der direkte udgang mod havet, så grænsen mellem at være inde og ude bliver ret lille om sommeren.
SANDVIG ER FERIEBYEN OVER DEM ALLE
Sandvig har været sommerby i mere end hundrede år, og det forstår man stadig. Lyset her er helt distinkt alt imens at naturen er bjergtagende. Her mødes sandstrand og granit, de historiske firelængede gårde midt i byen, der i dag oftest er små hyggelige pensionater med den rå natur omkring Hammerknuden. Man går til is, restauranter, havn og musik – og videre direkte ud på nogle af Bornholms smukkeste klippestier.
Og netop fra Rådstuestræde bor man nærmest midt i det hele. Tæt nok på til at følge med fra første parket – og med sin egen lille gårdhave at trække sig tilbage til, når dagen ender.
Det er svært at komme ret meget tættere på Sandvig.
| KONTANT | 2.850.000 kr. |
| UDBETALING | 145.000 kr. |
| EJERUDGIFT/MD | 3.087 kr. |
| BOLIGAREAL M2 | 50 |
| VÆRELSER | 3 |
| BYGGEÅR | 1979 |
| ENERGIMÆRKE | |
| Type | Fritidsbolig |
| SAGSNR. | E2653 |
BLIV KONTAKTET