Risenholmsvej 14
3760 Gudhjem
RISENHOLM - HISTORIK GÅRD MED PLADS TIL JAGT ELLER RO?
Mange drømmer om plads. Færre taler om, hvad plads egentlig kan bruges til.
For måske handler det ikke om flere kvadratmeter. Men om muligheden for at lade børn vokse op tættere på naturen. Om at kende årets rytme. Om dyr, ansvar, håndværk, stilhed og dage, der ikke hele tiden skal gå hurtigere.
Risenholm er en særlig smuk firelænget bindingsværksgård fra 1878 ved Gudhjem omgivet af søer, gamle stengærder, kampesten og stier, der trækker dig gennem egen jord og tilbage igen. Her står stokroser langs gårdspladsen. Nye frugttræer er plantet med tanke på kommende generationer. Får går frit. Naturen har plads. Og ønsker man det, kan her også drives jagt på den 3.85 hektar store grund.
Historien findes også her.
På gårdspladsen ligger et ældre gravsted med en stor indgraveret gravsten. En påmindelse om en tid, hvor det at blive begravet hjemme på egen jord var forbundet med tilhørsforhold og velstand – og med ønsket om aldrig helt at forlade stedet. Forståeligt og så meningsfuldt uanset status.
Ejendommen rummer fortsat rammerne til det liv, mange forestiller sig, men sjældent finder. Stalde med lys og båse. Isoleret garage og værksted. To ældre lader med nyere loftskonstruktioner. Muligheder for dyrehold, projekter, opbevaring eller nye drømme.
Hovedhuset er af nuværende ejer blevet opdateret med respekt for stedets karakter. Indenfor åbner boligen sig med stort bryggers og et køkken-alrum med direkte udgang til terrasse og have. Nye trægulve med gulvvarme løber gennem dele af huset. Badeværelset med masse af plads til brusebad, karbad eller at sidde og tale med.
Franske døre forbinder køkken og stue, hvor brændeovnen fortsat udgør et naturligt samlingspunkt. Herudover findes endnu en stue med terrasseudgang, stort soveværelse med walk-in, et ekstra stort værelse med dobbelte terrasseudgange samt yderligere to mindre værelser.
Måske er det netop det, Risenholm kan. kke blot tilbyde et sted at bo. Men et sted at leve anderledes.
| KONTANT | 3.500.000 kr. |
| UDBETALING | 175.000 kr. |
| EJERUDGIFT/MD | 2.634 kr. |
| BOLIGAREAL M2 | 230 |
| GRUND STØRRELSE M2 | 38544 |
| VÆRELSER | 8 |
| KÆLDERAREAL M2 | 0 |
| BYGGEÅR | 1878 |
| ENERGIMÆRKE | C |
| Type | Landejendom |
| SAGSNR. | 2640 |
BLIV KONTAKTET