Solgt
BILLEDER
PLANTEGNING
KORT
Røstadvej 1
3760 Gudhjem
SOMMERHUSLIV OG LANDIDYL MED HAVET SOM KULISSE
Højt placeret og fuldstændig ugeneret landidyl med udsigt til marker, med egen lille grantræsplantage og en
helt uforstyrret udsigt over Østersøen. Suverænt beliggende mellem Gudhjem og Rø. Her på toppen af
Røstadvej kan man trække sig tilbage, og nyde simple living med udsigt i al sin enkelthed. Der er hovedhus,
tilstødende anneks og to primitive, men godkendte træhytter. Bindingsværkshuset blev opført i 1834 og står
i dag vel nok smukkere end nogensinde før. Med respekt for historien og husets tidligere virke fremstår
huset i dag særdeles smagfuldt og velkomponeret. Et ideelt sommerhus for dig der ønsker landidyl og et
eksklusivt helle fra et hektisk hverdagsliv. Dette er et udpræget levested ud over det sædvanlige, som kan
benyttes hele året rundt.
De store vinduespartier mod havet, de fritlagte hanebånd, brændeovnen og de åbne rummeligheder i det
store og lyse køkken-alrum, danner den perfekte første parket til årstidernes skiften. Hovedhuset og
tilstødende anneks er fuldt isoleret og gennemrenoveret fra 2018-2022 i den helt rette smagsfulde stil.
Hovedhuset indeholder entré, badeværelse, et soveværelse og den store stue med det åbne køkken. Hertil
værksted og mulighed for udnyttelse af 1.salen. Det tilstødende anneks, som er tidligere stald, er forbundet
fra hovedhuset via træterrassen. Annekset er netop færdigrenoveret, og herfra kan man ligeligedes nyde
den milevide udsigt over marker og Østersøen.
Ydermere findes på grunden to ældre træhytter med fælles træterrasse. De giver muligheder for ekstra
overnattende gæster. Grunden, der er omkranset af vild natur, har en kæmpe græsplæne med et 100 år
gammelt bævreaspetræ som havens hjerte. Derudover kan man på Røstadvej 1 bryste sig af at have egen
grantræsplantage.
Et ideelt sommerhus fuld af sjæl, historie og ånd, som med sin tilbagetrukne beliggenhed og de mange
begavede renoveringsgreb, der er lavet af nuværende ejer, vil imødekomme de flestes krav til et moderne og
funktionelt sommerhus. Alt i alt det helt ideelle frirum for det private par, som stadig ønsker overnattende
gæster, for naturelskerne der drømmer om miniglamping eller blot for dig, der trænger til noget ukompliceret
og idyllisk, der hvor markerne møder havet.
| KONTANT | kr. |
| UDBETALING | kr. |
| EJERUDGIFT/MD | kr. |
| BOLIGAREAL M2 | 96 |
| GRUND STØRRELSE M2 | 10157 |
| VÆRELSER | 5 |
| KÆLDERAREAL M2 | 0 |
| BYGGEÅR | 1834 |
| ENERGIMÆRKE | |
| Type | Villa |
| SAGSNR. | 217NL-001137 |
Priser på boliglån
Tjek boliglån
BLIV KONTAKTET