Luk fuldskærm

Storedalen 14F

3770 Allinge


BYGGEGRUND PÅ KANTEN AF NATUREN
Slip drømme fri og du skal få en udsigt, der ikke kan genskabes. Storedalen 14F ligger allerhøjest i Sandkås. På kanten af landskabet med en sjælden udsigt med kilometer langt perspektiv med Gudhjem i det fjerne. 
 
Her står man med havet foran sig – og naturen bag sig. Med fuglene, der svæver i vinden over dalen, og skoven, der lukker sig omkring én. Et sted, hvor man mærker højden. Stilheden. Og lyset.
 
Om vinteren vil havudsigten træde endnu tydeligere frem. Om sommeren er det lyset, træerne og livet ude, der tager over.
 
Grunden ligger direkte ud til Storedalen – en af Bornholms mest dramatiske sprækkedale – og samtidig kun få minutters gang fra Sandkås Strand. Kombinationen er sjælden. Og den bliver ikke gentaget. Grundens nord-østlige del fremstår som urørt naturskov. I den nordvestlige del kan flere af træerne fældes og give plads til udeliv og masser af sol det meste af dagen.
 
Der er allerede tænkt tanker for stedet.
 
Sælger har fået udarbejdet et arkitektonisk skitseforslag, som viser, hvordan et hus kan placeres nænsomt i terrænet – med udsigt både ned over dalen, fredskoven og mod Østersøen. Her arbejdes med et langstrakt, let svævende volumen, hvor opholdsrummene placeres centralt med udsyn til begge retninger – natur og hav. Køkken og spiseplads er placeret centralt i huset, hvor der både er udsigt ned over den dramatiske og smukke Storedal – og samtidig et kig mød øst over Østersøen og helt til Gudhjem. Foldedøren og flere terrasseudgange giver en flydende overgang mellem inde og ud, alt imens d store glaspartier, den overdækkede terrasser giver et hus, der ikke konkurrerer med landskabet, men lægger sig ind i det. Terrassernes placeringer sikrer sol fra morgen til aften. 
 
Planen viser et sommerhus på ca. 120 m² med fire værelser, opdelt i zoner, og med udebad placeret direkte mod dalen – et vue og et greb, der understreger stedets karakter og ro.  
 
Det er ikke en færdig løsning. Men det er absolut en retning og en ret gennemtænkt drøm. 
 
For sælgers tanke var at bygge et hus, der arbejder med stedet – ikke imod det. Hvor man åbner sig mod udsigten, og samtidig lader skoven stå og give læ, skygge og fornemmelsen af at være en del af alt det naturen giver året rundt.
 
Beliggenheden er klassisk nordbornholmsk. Mellem Sandkås, Tejn og Allinge. Tæt på klippestierne, stranden og det liv, der gør området til noget af det mest efterspurgte på øen. Herunder ikke at forglemme Folkemødet og Gæsten i gåafstand.


BLIV KONTAKTET


FØLG OS PÅ INSTAGRAM