Solgt
BILLEDER
PLANTEGNING
KORT
Strandstien 10
3740 Svaneke
RØGERISKORSTEN OG 1. RÆKKE TIL HAVET
Tilbage i 1300-tallet dannede havet ud for Listed rammen for et sandt
sildeeventyr, som Købmændene fra Hansastederne valfartede til, og små
fiskeboder blev opført langs den smalle kyststrimmel, som senere blev til Listed
Fiskerleje. Listed har stor kulturhistorisk værdi for hele Bornholm, og det maleriske
lille fiskeleje står nærmest urørt fra fordums tid. Den lille havn og de tidligere
røgerier udgør sammen med de små fiskerhuse og det omkringliggende landskab
en sjælden kulturarv som ikke fås mange andre steder i det danske land. Man kan
næsten se historien udfolde sig netop her med fortidens storhedstid så fornemt
bevaret med sine tydelige vartegn, røgskorstene, som man er så privilligeret at
have hele to af på Strandstien 10. Bo her hele året, noget af året... men uanset
hvad du gør, så vil du i Listed være en del af et lille lokalsamfund, og bo på en af de
mest folkekære og stolte strækninger på Bornholm.
De to røgskorstene er ikke bare ikoniske, de tjener i dag det fornemmeste formål
som overdækket terrasse og spiseplads, hvorfra man har udsigt til havet og
havnen. Det gamle fiskerhus er oprindeligt opført i 1880, og nyligt moderniseret
med nye vinduer og køkken. Stueplan indeholder de oprindelige gulve, et
soveværelse samt rummeligt badeværelse med gulvvarme. Førstesalen har en
legendarisk udsigt over havet med kig til Christiansø. Her er i dag indrettet med
repos og et værelse, men kan nemt omdannes til tre værelser. Huset er uden
bopælspligt og kan derfor benyttes som både helårs -og fritidsbolig.
Listed er elsket af sejlere, vandrere, connaisseurer og andet godt folk grundet dens
hyggelig havn og langt færre turister end i eksempelvis Svaneke. I havnen i Listed
er der både små fiskebåde og lystbåde. Her er også en af øens lækreste caféer, Bay
Frost, der år efter år formår at holde et højt niveau - altid med en lille surprise, så
der aldrig bliver kedeligt. Her er små nichebutikker, Guldsmeden Sebastian Frost og
ikke mindst den hemmelige men meget kendte keramiker, Lov i Listed.
Via en af Bornholms smukkeste kyststier, kan du nå Svaneke på blot 15 minutter til
fods. Går man nordpå ad stien mod Bølshavn, støder man på badestranden ”Høl”
gemt mellem de stejle klipper. Badestrand er faktisk for meget sagt. For sandet i
”Høl” består af fintmalet Bornholmsk granit kaldet gnejs eller aarsdalegrus. Her
kan man springe i vandet fra klipperne og kravle op ad rebet på klippesiden.
Enhver der kender Listed ved at dette sted er noget særligt, og dem der endnu ikke
kender området, vil uden tvivl opleve kærlighed ved første blik. Oplev selv
Strandstien 10 i det lille fiskerleje, tæt på Svaneke, lige ved den mest naturskønne
klippekyst, lige ved det lækreste Østersø og lige ved den smukkeste kyststrækning
- lige nu!
| KONTANT | kr. |
| UDBETALING | kr. |
| EJERUDGIFT/MD | kr. |
| BOLIGAREAL M2 | 91 |
| GRUND STØRRELSE M2 | 311 |
| VÆRELSER | 2 |
| KÆLDERAREAL M2 | 0 |
| BYGGEÅR | 1907 |
| ENERGIMÆRKE | E |
| Type | Villa |
| SAGSNR. | 2311 |
Priser på boliglån
Tjek boliglån
BLIV KONTAKTET