Solgt
BILLEDER
PLANTEGNING
KORT
Strandvejen 52B st 1
3770 Allinge
FERIEBOLIG MED UDSIGT OVER KLIPPER OG HAV
Ferielejligheder findes der en del af på Bornholm. Men få der ligger så tæt på havet, med to gode
værelser og samtidig to store "havvendte" terrasser, der giver mulighed for sol og havudsigt ad libitum.
Strandvejen 52B er en lille ejerforening bestående af seks ferielejligheder placeret helt ud til klipperne,
tilbagetrukket fra Strandvejen og på alle måder en sjældenhed - selv på Bornholm. Her er man omgivet af
klipper og havets brusen. Samtidig er man tæt på alt det der sker. For eksempel Folkemødet, med
demokratifestens super intense dage, der kræver både nærvær og overskud. Og ferielejligheden ligger
blot et minuts gang fra den store Folkemødeplads og hovedscene. Du er et lille stenkast fra havet. Et
minut fra Hotel Nordlandet med dets sublime køkken og bar. 10 minutter fra Gæstgivergården, der
sommeren igennem leverer den ene sangstjerne efter den anden - helt i øjenhøjde, og blot 10 minutters
gang til den lækreste badestrand.
Fra ferielejligheden har du uforstyrret havudsigt og masser af sol dagen lang. På morgensolterrassen har
du klippefremspring og lavendelbuske, hvorimod den store aftensolterrasse, med direkte udgang fra
soveværelse, indbyder til tilbagetrækning med udsigt til solnedgangen og uforstyrret udsigt over klipperne
mod Hammerknuden. Lejligheden er indrettet med stort køkken/alrum, hvor der således både er
spiseplads, og sofagruppe med direkte udgang til terrassen. Lejligheden er indrettet med to værelser
med den fineste havudsigt, hvoraf det ene har direkte adgang til terrassen. Der er dobbeltseng i det ene
og 3 senge i det andet. Til ejerforeningen hører vaskerum og private depotrum, fællesarealer med hygge
og spisekroge mellem klipperne. En simpel og super funktionel ferielejlighed med yderst attraktiv
beliggenhed.
SANDVIG ER (SOMMER)BYEN OVER DEM ALLE
Lejligheden ligger midt mellem Allinge og Sandvig. Allinge med Folkemødet, Gæsten og helårsliv, alt
imens Sandvig er byen, der siden start 1900-tallet har været en yndet "sommerby". Her har du Bornholms
mest rå distinkte natur, der skaber naturoplevelser året rundt. Sandvig har formået at repositionere sig og
er indenfor de sidste par år virkelig blevet sat på landkortet, som det eneste sted på Bornholm med hele
fire gode hoteller med sublime restauranter. Sandvig er desuden byen hvor Dideriks Veranda byder på
kaffe, vin og gode sandwich, og hvor Kalas dagligt tiltrækker øens længste iskø. Udover det byder
Wonderfestival ved Hammershus på en hel særlig sensommerfestival.
| KONTANT | kr. |
| UDBETALING | kr. |
| EJERUDGIFT/MD | kr. |
| BOLIGAREAL M2 | 54 |
| GRUND STØRRELSE M2 | 843 |
| VÆRELSER | 3 |
| KÆLDERAREAL M2 | 0 |
| BYGGEÅR | 1937 / 2004 |
| ENERGIMÆRKE | |
| Type | Fritidsbolig |
| SAGSNR. | 2422 |
Priser på boliglån
Tjek boliglån
BLIV KONTAKTET